Dette dejlige syn mødte mig, da jeg kom i stalden i dag. Silver stod på Sedojs yndlingsplads, og Sedoj stod pænt bagved. De stod og hvilede sig sammen, og der var bare ro og fordragelighed. Det var så skønt at se. Ren lykke, når drengene kommer overens.
Det har bare været så hyggeligt, at være i stalden i dag. Sedoj har selvfølgelig flyttet lidt rundt på Silver, men ikke mere, end at Silver blot har flyttet sig nogle skridt. Desuden har knægten kunne spise sådan nogenlunde i fred, og han har i hvert fald ikke ladet sig flytte fra krybben, selv om Sedoj nærmest stod og savlede ham ned i hovedet.
Ej, jeg er bare så glad for, at der endelig er kommet ro i stalden, og Sedoj ikke længere har behov for at bevise noget. Igen må jeg sige, at jeg synes det er imponerende, at Silver slet ikke har fået så meget som en skramme, så Sedoj har jo slet ikke være så hård ved ham, som det har set ud til. Jeg håber bare, at drengene får noget af ud hinanden, selv om Silver er så ung, og Sedoj er ved at være en ældre herre…
