Tiden går bare så stærkt. Jeg er jo blevet mor til en dejlig datter den 23. januar 2010. Det var en oplevelse, der var langt fra, hvad jeg forventede, men alligevel helt speciel fantastisk. Jeg elsker det bette myr, der er kommet ind i mit liv.
Zeus er desværre blevet aflivet, da han begyndte at døje med smerter i ryggen/lænden, og havde problemer med lægge og rejse sig. Mads er også død, og ham fandt vi død, da vi kom hjem fra en ferie. Ham og hans bror Mikkel havde selvfølgelig været under opsyn. Mikkel har vi dog endnu – heldigvis.
Tiden går rigtig stærkt nu, og jeg mangler efterhånden lidt timer i døgnet, hvis jeg skulle nå alt det, som jeg gerne vil. Sedoj bliver ikke redet så meget, men vi hygger os sammen. Han nyder livet i løsdriften, og jeg har en ganske god mavefornemmelse, selv om jeg har lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver så meget med ham.
Men jeg er i stalden næsten hver dag, og Sedoj får stadigvæk masser af kys, kram og kærlighed. Jeg elsker squ stadig min bette grå… Han giver mig så mange gode oplevelser hver dag, hvad enten jeg kommer på et kort visit eller bliver hos ham i flere timer…
