Vi ankom til stalden i godt humør, og klar til en ridetur i den nærliggende stald. Men eftermiddagen og aftenen blev brugt på en helt anden måde, end vi forventede.
Vi kørte først forbi stalden, da vi skulle hente gulerødder, og vi kunne se, at Sedoj lå ned inde i løsdriften. Han lå i almindelig brystleje, så vi var egentlig ikke bekymrede, men syntes det var dejligt at se ham ligge ned og hygge sig.
Da vi kom tilbage 15 minutter senere, stod han op, og fulgte velvilligt med ind på staldgangen, hvor de altid får lidt mad, inden vi skal ride. Sedoj var dog ikke interesseret i sin mad udover nogle gulerødder. Alle, der kender Sedoj ved godt, at når knægten nægter at spise, så er der noget galt.
Jeg lyttede til hans mave, og der var ikke meget lyd. Jeg ringede og snakkede med dyrlægen, fordi jeg stadig er lidt bekymret for hestene efter Supers meget pludselige helbredsmæssige nedtur, der endte i en aflivning. Dyrlægen var ikke ikke bekymret, og mente, at jeg godt kunne klare dette på egen hånd, sådan som symptomerne var lige nu.
Sedoj spiste ikke, og han trak vejret lidt hurtigere. Han ville gerne ligge i brystleje. Han ville ikke rulle sig, men lå bare stille og roligt. Han svedte ikke, sparkede ikke mod maven, men kiggede et par gange mod maven. Han var lettere apatisk og træt, men reagerede stadig på, at vi åbnede godbidskassen, men ville ikke have nogle. Dog ville han gerne have gulerødder.
Dyrlægens diagnose var selvfølgelig kolik, men meget mild endnu, så derfor kunne jeg selv gøre en del, før end det var nødvendigt med et besøg fra dyrlægen. Det første, der skulle gøres, var longering eller gåtur. 5-7 minutters motion hver halve time. Jeg havde allerede haft ham i longen, inden jeg snakkede med dyrlægen. Her var Sedoj fremadgående, som han plejer. Han gik nemt i trav, og øgede tempoet uden problemer. Han gik med ørene fremme, og viste kun små signaler på smerter, som f.eks. en stram mule, og lidt trekantede øjne. Allerede efter den første longering, var der kommet en smule lyd i maven.
Efter anden longering, var det som om, at smerterne forsvandt. Sedoj slappede af i mulen, og øjnene blev bløde igen. Han fik spist sine opblødte roepiller, mash og gulerødder efter dyrlægens anvisning. Han havde heller ikke behov for at lægge sig ned længere.
Vi tog hjem igen, delvist for at spise aftensmad, men primært for at lave en ny portion lunkne opblødte og våde roepiller med revne gulerødder efter dyrlægens anvisning. Sedoj spiste med velbehag denne natsnack, da jeg kom med den. Silver fik selvfølgelig også lidt. Der var dog stadig ikke kommet hestepærer, inde i løsdriften, men det var ikke til bekymring endnu.
Indtil videre ser det ud til, at dette var en meget mildt tilfælde af kolik. Det er højst sandsynligt udsprunget af, at han spist græs med rødder og spirer, og fået en lettere gæringskolik. Dette samarbejde med dyrlægen fungerede helt perfekt, og tak til Nørhald dyrlægerne for endnu en god behandling.
Drengene fastede, som de nu kunne. I dette tilfælde betød det ingen ny halm eller wrap i boksen. Sedoj fik kun opblødte roepiller, mash og gulerødder. Men han fik stadig lov til at blive i løsdriften med adgang til folden. Vi arbejdede med størst muligt hensyn til Sedoj. Han er en ældre dreng, der går i en løsdrift. Hvis han kommer til at stå i boks, er der nogle andre problematikker, der driller ham. Derfor var vi nødt til at afveje vores løsningsmuligheder. Han fik lov til at blive stående i løsdriften af disse årsager:
- Han viste ikke interesse i stråfoder eller halm
- Han lå rolig i brystleje
- Han havde ikke stærke smerter eller feber
- Silver var med til at berolige og holde ham i gang.
- Jeg kunne holde øje med ham
- Jeg kender ham, g hans tegn, så kunne reagerer hurtigt.
- Han er ældre, så det var vigtigt at han hvilede på blød bund.
- Han har brug for muligheden for bevægelse pga. hans led.
- Havde ingen anden strøelse end halm nemt tilgængeligt.
Hvis der havde været en forværring, så var han røget på staldgangen som boks, og jeg havde fundet spåner et sted. Men vi valgte den løsning med mindst indgriben i hans daglige liv. Det virkede denne gang, men det var kun muligt at gøre det på denne måde, fordi jeg kender Sedoj, og hans smertetegn, og kunne gribe ind hurtigt, hvis det blev nødvendigt.
Sedoj var simpelthen så sød under hele dette forløb. Det var tydligt, at han fortalte “av min mave”, men han var så samarbejdsvillig hele vejen igennem. Silver var hans tro følgesvend. Han stod sammen med Sedoj, og hvis Sedoj lagde sig helt ned, så var Silver med det samme henne og få ham på benene. Når Sedoj lå i brystleje var der ro på Silver. Der er slet ingen tvivl om, at jeg var lige så bekymret som Silver. Selv små ting som kolik, vækker enhver frygt for at miste ham, men heldigvis gik det godt. Jeg sad ved siden ham, og håndfodrede de våde roepiller, så han fik noget væske. Min glæde kunne nok ikke måles, da han endelig selv spiste fra krybben. Denne skønne mule fik helt sikker et par eller 5 ekstra kys i dag.
Opdatering den 2. februar 2024
Jeg lod lidt af lyset være tændt i stalden om natten, så jeg kunne køre forbi inden arbejde, og se hvordan det gik. Efter aftale med dyrlægen, var det helt okay, at jeg først tilså ham igen tidlig morgen.
Sedoj lå stille og roligt og sov i løsdriften ved siden af Silver. Der var helt ro på, så jeg kunne med god samvittighed køre på arbejde. 2 timer senere blev de tilset af min datter, og her stod de sammen udenfor, og nippede i høet.
Der har endnu ikke været mange pærer fra Sedoj. Jeg har set en tynd portion afføring, og nogle mindre lidt tørre pærer fra ham. Så derfor fodres han stadig med meget våde opblødte roepiller, mash og gulerødder sammen med hans vitaminer, for at tilfører væske nok til, at vi ikke ender med en forstoppelse også.
