Det har været en lang og våd vinter. Faktisk synes jeg det har været den værste vinter længe. Det har bare været så gråt og trist. Hverdagen har været lidt svær at få til at hænge sammen denne vinter med sene arbejdstider, der skulle fungere sammen med at passe hestene og ikke mindst hverdagen med min datter. Derfor har vi været lidt i vinterhi i år. Men nu er det slut. Nu er vi klar til at komme i gang igen.
Vores vinterhi har bragt en rigtig god ting med sig. Hestene har haft tid til at blive bedre venner. Se lige hvor tæt Super og Sedoj er på hinanden. De stod begge og halvsov på den her måde, indtil jeg kom ud, og vækkede dem.
Billedet er fra den 1. marts, og det var faktisk den første dag, hvor jeg opdagede, at de stod sammen på den her måde. Super plejer at være meget på vagt over for Sedoj, og Sedoj plejer ikke, at lade Super så tæt på i længere tid ad gangen. Det er derfor en ret stor ting, at de begge kunne stå og slappe af i hinandens selskab.
Sedoj har ikke ligefrem været tilfreds med at få en ny foldmakker. Det virkede som om, at Sedoj ikke engang var interesseret i, at lukke ham ind i flokken. Heldigvis er Sedoj ikke så hurtig her på sine gamle dage, så det foregår mest i skridt, når han jagtede Super væk. Det var dog ikke et specielt godt fundament for venskab imellem dem.
Det var derfor også endnu mere fanastisk at se de to drenge holde hvil sammen. Der er selvfølgelig lidt afstand imellem dem, men de står sammen og slapper af. Det tyder på, at de er ved at finde hinanden, og Sedoj er ved at bløde lidt op over sin nye pensionist-makker.
Super har enormt meget respekt for Sedoj. Silver sætter han på plads uden problemer, og de to er faktisk forholdsvist gode venner. De løber sammen og står ret ofte sammen og spiser. Super synes Silver er lidt irriterende nogle gange, men det er han jo nok også. Sedoj skal dog bare kigge på Super, og så er han smuttet sin vej.
Da både Sedoj og Super er ret glade for godbidder, har vi dem en gang imellem inde og træne sammen. Det er især min datter, der står for dette, da Sedoj ikke bryder sig så meget om, at Super er med, når jeg træner. Nu kan de også stå ret tæt sammen, og få godbidder uden at blive uvenner.
Halvvejs inde i marts måned kunne alle tre drenge stå sammen og spise af wrapballen uden problemer. De skiftede plads engang i mellem, men ingen blev jaget væk fra maden. De små fremskridt blev bare flere og flere. Super er ikke længere bange for Sedoj, men har dog stadig en vis portion respekt for ham. Hvis Silver forsøger at hundse med Super, siger han fra prompte, men han flytter sig stadig for Sedoj. Det må også gerne være sådan, for der vil jo være et hieraki, men der skal gerne være plads til alle tre i vores lille løsdrift.
Hen imod slutningen af marts havde Sedoj og Super stået og spist sammen flere gange. De spiser ikke af samme bunke, som Sedoj og Silver gør nogle gange, men de står i samme område, og ret tæt på hinanden uden problemer.
Super slapper af i situationen, og har ikke fuld fokus på Sedoj. Jeg har også set Super ligge ned inde i løsdriften sammen med de andre. Løsdriften er dog opdelt, så Super har sit eget rum. Det gr bare det hele så meget nemmere, når det går fremad på den her måde.
Jeg sørger selvfølgelig for, at der er flere spise stederbåde ude og inde. Området de spiser på ude, kan ses på disse billeder, og der er 2-3 bunker, når der ikke er en wrapballe ude. Inde i løsdriften er der også 3 spisesteder, så ingen heste går sultne i løbet af dagen.
Super og Silver er ret gode venner, og kan stå fint sammen både i det lille rum hos Super, men også som det kan ses her i det store rum, hvor Silver og Sedoj normalt holder til. Løsdriften er pt delt op med elastikled. Det er det mest sikre, da Silver har fundet ud af at gå frem og tilbage mellem rummene den vej. Han gør det uanset om der er alm. hegn eller elastikled, så derfor fungerer det bedst sådan her, så han bare kan gå imellem leddene.
Den 1. april kunne alle tre drenge så stå og spise sammen på pladsen udenfor i ro og mag. De byttede plads et par gange uden problemer. Det er bare absolut fantastisk, at det fungerer nu. De er selvfølgelig stadig noget vej, inden det bliver helt godt, men bare det, at vi er nået så langt her, lover så godt for fremtiden. Jeg håber, at kunne sige at de alle tre er blevet endnu bedre venner i løbet af sommeren.
