Alting vokser, og nogle gange går det rigtig stærkt. Jeg kom lidt sent i gang med at klar gøre sommerfolden, så der var lidt at skulle ordne med le og grensaks. Men efter nogle timers arbejde og et par vabler, så blev folden endelig klar til hestene. Jeg glæder mig til at få dem på sommerfolden igen.
Sådan så det ud, inden jeg gik i gang med leen.
Og det lykkedes rent faktisk at komme igennem det. I år havde jeg husket arbejdshandskerne, og det er jeg glad for, at jeg gjorde.
Fortsatte det gode arbejde med leen. Det er lidt hårdt, men i det mindste kan jeg da se, hvor jeg er nået til…
Rundt om hyldetræet. Her var det mest brandælder. Nogle af dem var næsten lige så høje som mig. De værste var dog de helt små, for de var nemme at overse, så havde adskillige minder med hjem af kløende hilsnerne fra disse dumme nælder…
Så kom jeg lidt længere rundt om hyldetræet og alle dens brandælder. Lige her var der dog mest græs igen, men tro mig, når jeg siger, at de små bæster gemte sig i græsset alligevel.
Lidt flere af mine nye venner, der dog også er i selskab med et yderst genstridigt brombærkrat.
Jeg vandt dog, og nu er der så kun den nemme strækning tilbage, og så er folden endelig klar til at modtage hestene…
