Sedoj er nu blevet en tand fattigere, og så alligevel ikke, for den kindtand, som vi troede var faldet ud af sig selv, var der stadig, så Sedoj mangler stadig kun en kindtand nu. Men nu starter jeg fra begyndelsen.
I januar fortalte jeg, at Sedoj havde mistet en kindtand, og en anden kindtand sad løs, og at han derfor skulle på klinikken, for at få fjernet kindtanden samt kigget på noget, der kunne være begyndende karies i nogle kindtænder også. Men for at få Sedoj på klinikken, skal han transporteres, og han skulle overnatte på klinikken. Det kræver så, at jeg skulle finde en , der havde bil og trailer samt tid til at køre os, eller alternativt skulle jeg leje en lastbil med chauffør. Sedoj er bange for at gå i traileren, og det er godt nok lang tid siden, at han har stået i en boks. Derudover har vi jo også lille Silver, som jeg ikke er helt sikker på, bliver på folden, hvis Sedoj forlader ham i flere dage, så han skulle også have plads i traileren samt på klinikken.
Jeg snakkede om det med nogle andre hestefolk, og på facebook, og jeg blev af flere henvist til en dyrlæge, som mange havde gode erfaringer med vedr. tandbehandlinger på staldgangen. Jeg kontaktede ham, og fortalte om hele den her historie, samt at Sedoj de sidste par gange havde været svær at bedøve, så han stod stille. Dyrlægen ville gerne komme ud og se på Sedojs tænder, og se om han kunne trække den kindtand ud. Kindtanden sad ihvertfald sådan, at det ikke ville være et problem for ham at rykke den ud, men der kunne jo være andre ting, der komplicerede tingene.
Jeg var godt nok nervøs, og snakkede meget med Sedoj om det, som han skulle til at gennemgå. Det blev endelig dagen, hvor dyrlægen kom på besøg, og jeg havde mange sommerfugle i maven. Jeg havde aldrig aldrig oplevet sådan et indgreb før, så jeg havde forberedt mig på det værste; masser af blod, en hest der ikke ville stå stille, knækket tand osv. Men heldigvis blev alle mine grumme tanker slet ikke til virkelighed.
Dyrlægen ankom til stalden, og brugte lidt tid på at hilse på Sedoj. Derefter blev Sedoj bedøvet samt fik blokade ved nerverne til tanden, mens dyrlægen gjorde tingene klar. Sedoj faldt lige så stille hen, og stod nu nærmest med mulen nede ved jorden. Han fik mundspærren på, og fik hovedet op på støtten. Sedoj stod stadig helt stille, mens jeg støttede jeg ham. Nu hvor dyrlægen havde mulighed for at kigge Sedoj ordentlig i munden, så kunne han se, at han ikke havde tabt en kindtand. Til gengæld havde han et træls trappebid, der gemte på den kindtand, som den anden dyrlæge troede, at han havde mistet. Sedojs tænder blev raspet, tandsten blev fjernet, og der blev renset op i foderlommen ved den kindtand, der skulle trækkes ud. Sedoj begyndte at vågne lidt op, så han fik lidt mere bedøvelse.
Da han var faldet hen igen, begyndte dyrlægen at gøre klar med værktøjet inde i Sedojs mund, så han kunne få tanden ud. Sedoj stod helt stille, mens dyrlægen rokkede tanden frem og tilbage indtil den var løs, og kom med. Det tog ikke lang tid, og det blødte ikke særlig meget. Da tanden var ude, og dyrlægen havde sikret sig, at tingene var i orden inde i Sedojs mund, var det hele overstået. Det tog kun knapt 2 timer fra dyrlægen ankom til at han pakkede sammen igen. Sedoj vågnede stille og roligt op, og vi vaskede gulvet for blod.
Mens Sedoj kom helt til sig selv tog jeg Silver ned på marken og trænede med ham, så han blev lidt træt. På den måde håbede jeg, at han ville lade være med at drille Sedoj resten af dagen. Mens vi trænede valgte Sedoj selv at gå ud af stalden og drak lidt vand, for derefter at begynde at nippe til græsset. Han både tissede en stor omgang og lagde en portion hestepærer, så alt var bare i orden. En times tid efter dyrlægen tog hjem, kunne vi andre også tage hjem. Her havde Sedoj også lige fortalt Silver, at han altså ikke gad lege i dag.
Dyrlægen kommer igen om 3 måneder for at få helt styr på trappebidet. Jeg skulle selvfølgelig henvende mig, hvis der opstod nogle problemer eller bekymringer vedr. tanden inden. I det hele taget gik dette overraskende nemt, og det var en god oplevelse for os alle, hvis man kan sige det sådan. Sedoj fik en del pauser under behandlingen, hvor han fik lov til at få hovedet ned fra støtten. Han stod bomstille under behandlingen, og tanden blev fjernet uden problemer med rødder og det hele. Der var så ikke ret meget rod på den tand i det hele taget. Det blødte ikke særlig meget, og han kom hurtigt til sig selv, og spiste græs og wrap uden problemer allerede inden vi tog hjem. Jeg håber på, at min gamle dreng bliver sig selv igen, så han får lidt glød i øjnene og humøret bliver bedre. Men vi må se, hvad fremtiden bringer til os…
Tanden fik jeg med hjem, og den blev så kogt, så nu har jeg så et fint minde fra ham. Måske den skal laves til et smykke af en slags – måske gemmer jeg bare hele tanden, som den er. Det må tiden vise, for den er nu flot sådan en hestetand.
