Selv den bedste lille hest må overgive sig til trætheden engang i mellem, og nu blev det Silvers tur. Mens jeg gik og fiksede nogle ting på marken, lagde knægten sig fladt ned på folden, og tog sig en lille lur. Jeg gik lidt nærmere, og fangede disse billeder af ham. Jeg synes altid det er så hyggeligt, når hestene ligger og sover…
Jeg tager det altid et godt tegn, at hestene tør lægge sig ned, når jeg er i nærheden af dem. Jeg kan godt mærke, at der har været fokus på meget andet end lige hestene denne sommer indtil videre i mit liv, for Silver lod mig ikke komme helt hen til ham, uden at han ville rejse sig. Men det er et tillidsbånd, der sagtens kan bygges op igen. Det handler bare om, at prioritere i ting som er vigtige for mig. Og det er hestene selvfølgelig.
Silver er generelt meget tillidsfuld, men han er også en forsigtig dreng, så derfor kræver det lidt arbejde, at vedligeholde det rigtig tætte bånd vi har haft indtil nu, og selvfølgelig også får igen i løbet af denne sommer. Jeg har mange spændende tiltag, der venter. Der er bare lige nogle ting, der skulle på plads, inden jeg kunne komme videre, og der tror jeg faktisk, at vi er nu. Jeg glæder mig så meget til resten af 2020. Det skal nok blive et godt år, håber jeg…