Denne ellers hyggelige tirsdag aften blev afbrudt af, at Silver fik kolik midt i maden. Han stoppede ganske enkelt med at spise, og gik hen og lagde sig ned. Det var da det mest tydelige tegn, som han overhovedet kunne give.
Det kævede et hurtigt opkald til vagtdyrlægen, og så et par forsøg med at få gang i maven med lidt let longering i trav, inden dyrlægen kom ud og tilså ham. Det var heldigvis ikke andet end en let mavepine, men lille Sille er åbenbart en følsom bette en, og har en lav smertetærskel – heldigvis. Han fik lidt smertestillende og lidt til tarmene, og så skulle han have lidt mere motion. Dyrlægen nævnte dog lige, at han vist ikke behøvede mere foder en sine vitaminer og en gulerod det næste stykke tid. Tror det var en pæn måde at sige, at ponyfisen er for tyk. Vi må se, om jeg ikke kan få gjort noget ved det i løbet af vinteren og foråret, så han står skarpt til sommer.
Silver fik lov til at hvile sig lidt ovenpå dyrlægens besøg Så længe han er i brystleje og ligger roligt, er det helt okay, at han ligger ned. Jeg hyggede lidt om Silver, mens han lå der. Efter lidt kys og nus var han hurtigt på benene igen.
Det var dejligt at se Silver charmerende mule stikke hen over rækværket igen. Lige så stor en charmebøf, som han er til hverdag, er han godt nok en bette pyllermås, når han har ondt. Men det gør ikke noget, for han heldigvis både min charmebøf og pyllermås, og jeg elsker ham uanset hvad…
