Drengene kom hjem på vinterfolden i går, og der er slet ingen tvivl om, at Sedoj nyder det. Da jeg kom i stalden i dag, lå han og døsede sig i selskab med Super, der gik og græssede. Det så bare så hyggeligt ud.
Det er dejligt, at se, at de to drenge kan være så tæt sammen nu, og nyder hinandens selskab. Det er jo nærmest hverdag, at de har det sådan, men jeg kan bare tydeligt huske det første lange stykke tid, så det er en stor glæde for mig, når jeg oplever disse øjeblikke.
Jeg er også glad for at have både en stor vinterfold og en stor sommerfold, så der er græs til hestene nærmest året rundt. Når sommeren er ved at gå på hæld, så kommer drengene bare hjem på vinterfolden, hvor der igen er masser af græs til dem.
Det er da lidt idyllisk med denne efterårsstemning, og hestene, der går og nyder tiden på folden. Jeg elsker at være derude og bare kigge på dem. Hestene nyder det også, og er glade for løsdriften her om efteråret og vinteren.
Det er mit skønne sted det her, og jeg er så taknemmelig for, at jeg har det og hestene at stå op til hver dag…