Hyggestunder… jeg elsker hyggestunder, og føler mig heldig, når jeg får sådan nogle oplevelser, som det her. Jeg synes det er fantastisk, når min bette ponyfis vil tage en lur på mine ben.
Den eneste ulempe der er, at uanset hvor ubehageligt jeg sidder, uanset hvad klokken er, og uanset hvad der ellers sker, så sidder jeg der med en sovende pony på mine ben, indtil han er færdig med at sove, og flytter sig. Først på det tidspunkt er det tilladt for mig at flytte mine ben.
Tusinde tanker forsvinder, når jeg ser de små tænder, når jeg hører hans tunge vejrtrækning, når jeg mærker hans ro og tillid. Det her er noget helt særligt, og jeg kunne sidde lige her i timevis, og bare være til i livet lige nu…
