Her i dag – en måned efter Sedoj fyldte 24 år, har jeg valgt, at han pensioneres fra ridning.
Han er blevet mere stivbenet, og snubler flere gange, også selv om vi bare rider rundt på banen i skridt. Det bliver værre på ujævne skovveje.
Han er langt fra færdig, og nyder altid at blive trænet fra jorden med lidt dressur, løsspring og tricks. Især sidstnævnte kan virkelig vække den gamle dreng til liv.
Det er en lidt hård beslutning, men den har været længe undervejs. Sedoj har jo døjet med eftervirkninger fra en ret slem skade siden han var omkring 3 år. Ridningen var blevet min fornøjelse – ikke længere hans, og sådan skal det ikke være. Når vi bruger tid sammen, skal det være sjovt for os begge. Det kan være vi tager en skridttur i skoven i ny og næ, men kun på de gode dage, hvor ben og krop ikke driller ham.
Nu skal vi bruge tiden på at lære nye sjove tricks, og Sedoj skal selvfølgelig have ekstra mange godbidder…
