Den her lille pony har været i mit liv i snart 3 år. Det er kort tid sammenlignet med al den tid, som jeg har haft sammen med Sedoj. Men på den korte tid er lille Silver alligevel kommet til at betyde så meget. Han er verdens største hyggefis, der bare søger menneskers selskab. Jeg har sagt det før, og jeg gør det gerne igen. Han er min skygge på folden, og så snart at han har spist færdig, så kommer han hen til mig, og så skal han snakkes med og hygges om.
Han har det skønneste temperament med lige dele følsomhed og klogskab. Han vil så gerne arbejde, og gør altid sit bedste. Det sætter også krav til mig og min bevidsthed om de signaler, som jeg giver ham, for giver jeg for kraftige eller utydelige signaler, bliver han usikker. Det handler virkelig om, at jeg skal spørge på den rigtige måde, for så gør han bare alt, hvad jeg beder ham om.
Silver er bare en god dreng, og han er kommet til at betyde rigtig meget for mig. Han vrinsker, når jeg kommer på folden, og kommer mig altid i møde. Der er bare det der bånd. Det er selvfølgelig på en anden måde, end det er med Sedoj, men hverken bedre eller dårligere – bare anderledes og helt særligt…
