Denne historie forløber sig over dagene fra den 18. december til den 31. december 2014. I år kunne Sedoj desværre ikke fejre julen ude på en fold med sine kammerater ligesom han plejer. Han stod nemlig i boksro pga. et stort og dybt sår på bagbenet…
Sedoj rendte igennem hegnet
Sedoj havde fået en omgang muk i den løsdrift, som ellers blev beskrevet og fremvist som værende ret god. Men så snart regnen meldte sin ankomst, så blev det hele mudret og nogle steder endda også ret dybt. Derfor var Sedoj lige startet med at komme i boks, så jeg kunne få bugt med den sidste muk på venstre forben. Det var dog ikke nok at han kom på boks, så han blev også flyttet til en tør fold vedsiden af de andre heste. Da han aldrig har haft problemer med at stå alene eller blive lukket ud på ukendt område, regnede ingen af os med at dette blev et problem. Men selv en knægt som Sedoj kan overraske!
Sedoj fulgte pænt med staldpigen ud til folden, gik pænt ind og løb ned ad folden. Da hun vendte ryggen til, og skulle videre med dagens opgaver, fulgte Sedoj efter igennem hegn og det hele. Dette gjorde han ikke kun en gang, men to gange! Selv et par af pælene knækkede i Sedojs forsøg på at være stunthest.
3. gang er lykkens gang, og da han blev lukket på folden denne gang, blev han heldigvis derinde. Han virkede godt tilpas, og begyndte straks at spise af græsset. Dog lod han ikke staldpigen komme nær sig, så hun tog sin vurdering af ham på afstand, hvilket var fair nok. Hun vurderede, at han var okay. Der kom endelig ro på tingene, og staldpigen kunne fortsætte sit arbejde… Den eneste anke, som jeg kunne have i dette, var at jeg ikke havde fået besked via telefon eller sms., men nu skete tingene jo, som de skete.
Åh nej, Sedoj
Da jeg kom ud til Sedoj, var jeg ganske uvidende om, at han havde lavet dette stunt, og meningen var, at det skulle være en hurtig tur i stalden, da jeg havde både min datter og en af hendes veninder med.
Sedoj skulle selvfølgelig strigles, og jeg bemærkede små blodprikker ned af hans inderlår. Jeg fulgte sporet, og nåede at tænke en masse tanker, men blev overrasket over, hvor stort såret egentlig var, da jeg fandt det. Det store sår med en opadgående lomme sad helt oppe på inderlåret, og det var placeret næsten der, hvor lårene mødes. Musklen der blev ramt hed semitendinosus (så vidt jeg kan læse mig frem til). Efter lidt snak med de andre piger i stalden, blev jeg enig med mig selv om, at ringe efter dyrlægen.
Min søde dyrlæge lød lidt opgivende efter en lang vagt, og kunne fortælle, at han lige var kommet hjem fra et andet besøg i samme by, men han kom jo selvfølgelig også til Sedoj så. Sedoj blev nusset om, og ynket lidt, og så afventede vi dyrlægens ankomst, mens jeg ordnede boks og foder. Pigerne hyggede sig i rytterstuen, og alle folk i stalden var så hjælpsomme, så jeg fik slet ikke mulighed for at blive ked eller stresset over, at stakkels Sedoj var kommet til skade.
Da dyrlægen så såret, blev han ret hurtigt enig med sig selv om, at Sedoj skulle syes. Såret var ret dyb, og musklen var også hårdt ramt. Placeringen af såret, gjorde at dyrlægen måtte stå med hovedet ind i mellem Sedojs bagben for at sy det. Sedoj blev selvfølgelig bedøvet godt og grundigt, og han løftede ikke bagbenet en eneste gang. Han er simpelthen en fantastisk bette hest, der imponerede både dyrlægen, mig, og de andre i stalden.
Der var plads til 6 sting, men såret blev kun syet med 5, så væske kunne sive ud fra såret. Han fik derefter penicillin, og jeg til yderligere 4 dage. Sedoj blev beordret i boksro i 7 dage med kontrolleret motion. Sedoj vågnede op efter kort tid, og ville gerne have lidt at spise, så hø, gulerødder og mash blev serveret for staklen.
Jeg fik nu endelig tid til at snakke med staldejer, og han kunne fortælle, at der ikke var meget at mærke på ham, da han tog ham ind. Han havde godt nok stået inde på folden, og ventet på at blive afhentet, og han gik ikke så stærkt, da de gik ind. Men ellers var der intet at mærke på ham, og det havde jo været en begivenhedsrig dag, så han forventede, at det var derfor, at han var træt. Vi kiggede de knækkede pæle igennem, og tror, at han har været oppe at hænge på en knækket klokke, der var skarp som en kniv.
Sedoj i boksro
Knægten syntes bestemt ikke, at det der boksro var et hit. For første gang nogensinde reagerede han på at stå i stalden. Den første dag var slem. Han bukkede i boksen, kaldte, var ikke interesseret i maden, og var noget urolig i det hele taget. Han synes, at det var lidt hårdt det hele. Han faldt dog til ro, da jeg kom i stalden, og langsomt vendte han sig til livet uden fold. Han glædede sig over, at være nede i ridehallen hver dag, hvor han først blev motioneret for hånd og senere helt løs. En gang i mellem lånte vi en anden sød lille vallak, så han kunne nusse, klø og lege lidt. Ivan, som hesten hedder, elsker de samme rolige lege som Sedoj – bide i grime, hapse forben, nulre muler osv., så de fungerer bare sammen de to.
Den 22. december var de 5 sting gået op, og jeg valgte at lade det være. Dyrlægen er tilfældigvis ude til en anden hest, og staldejer beder ham om at kigge på Sedoj. Alt er heldigvis rigtig fint. Såret heler pænt, og er uden betændelse. Da såret jo er åbent, kan vi risikere en smule arvæv, men det må vi lade tiden vise. Indtil videre har Sedoj ikke været halt eller virket generet af såret, så det er jo som det skal være.
Sedoj fik masser af hø, mash, gulerødder og opmærksomhed. Den 26. december blev han lukket på folden med Ivan. Det var første gang, at Sedoj kom ud i den friske luft, men han foretrak dog at stå ved høkassen og hygge sig. Den 27. december tager han endnu dag på folden sammen med sin kammerat, og så ser vi lige, hvad der sker. Hvis det går godt, så skal han snart ud sammen med de andre heste igen…
