Ingen tvivl om at jeg har en fantastisk datter, men der er overhovedet slet ingen tvivl om, at jeg også har en helt speciel lille grå hest, der betyder så utrolig meget for mig, når det kommer til stykket. Kærlighed er svær at beskrive med ord.
Sedoj har måttet undvære mig i noget tid efterhånden, men han bliver besøgt jævnligt, og Feleica vil gerne med ud til ham. I dag gav han så hende en god lille ridetur ud i skoven, og han var så sød, at lade sig styre af det bette myr på hans ryg. Det er jo så ganske fantastisk, og jeg elsker ham så meget for at være denne lille skønne hest, der finder sig i så meget.
Jeg ved godt, at han ser en smule ynkelig ud på billedet, men han vil meget gerne have den græstot, der er uden for billedet, og Sedoj har altså lært at tiggeri sker ved at kigge væk. På den måde er han ikke i lommerne på os efter godbidder – man er vel lidt madglad (i Sedojs tilfælde er det meget!)
