I fredags kom vi endelig på årets første tur. Endelig er jeg ovre mit skranten, og havde fået energien og lysten til at komme ud i det blå på ryggen af dejlige Sedoj.
Vejret var rigtig dejligt, og Birgitte fra stalden, spurgte om vi ikke skulle ride en tur. Det kunne jeg jo kun bekræfte, var en rigtig god ide. Jeg kom i stalden, og vi hentede hestene ind. Sedoj syntes det hele var lidt spændende, for hvorfor skulle de ind så tideligt?
Inde i stalden blev Sedoj striglet, og han gav masser af nysser. Lammefætteren fik en ordentlig snusetur, inden den blev lagt på hans ryg, og så var Sedoj godt klar over, hvad der skulle ske, og øjnene fik lige et ekstra glimt.
Sedoj har faktisk ikke været redet det meste af vinteren, og jeg har sort sort samvittighed. Han har dog hygget sig på folden sammen med sine kammerater, og den får bare ikke for lidt med sjov og leg drengene imellem. Vi har også trænet lidt på vores tricks, og Sedoj har lært at samle op nu.
Men nu skulle det altså være – årets første ridetur. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg var lidt spændt på, hvordan knægten tog det, men han var jo ikke mindre end dejlig som altid. Vi red bare afsted med løse tøjler, og Sedoj hyggede sig i stor stil. Det hele skulle kigges på, men der var ikke nogen grund til at blive bange for noget. Han er bare min lille super-hest.
Og nu, hvor Sedoj snart runder 9 år, så er han næsten blevet voksen. Han gik ihvertfald gennem vandpytterne uden et kny – ja selv de dybe vandpytter skulle undersøges. Han forsøgte endda ikke at vige udenom, og det er store sager for den bette knægt, som ikke kan lide at få våde tæer.
Vel hjemme fra rideturen, blev Sedoj endnu engang hygget om og kysset på, og så kunne jeg rigtig mærke, hvor meget jeg havde savnet, at sidde på ryggen af den bette grå…
