Ja ja, vi fik da et år uden synderlige skader, men nu er vi ramt igen…
Dojsen blev pludselig halt på højre bagben igen, og jeg har det bestemt ikke godt, når det går ud over det bagben. Det er nervepirrende nok, når han er halt på de tre andre ben, men er det højre bagben, så kan jeg slet ikke lade være med tænke på det dyrlægen sagde i forbindelse med ledbåndsskaden i 2003. “Du er heldig med, at han er blevet ridehest igen, men han vil helt sikkert ikke kunne tåle endnu en skade i samme led.”, var hans ord…
Sedoj lagde ud med at være ret halt søndag den 12. august. Han virkede dog ikke synderlig påvirket af det, og legede med de andre heste, deltog i væddeløbene på folden osv. Dagen efter var det samme, men om tirsdagen begyndte der at ske fremskridt, og det varede helt frem til fredag. Lørdag var Sedoj så helt rengående, og jeg begyndte allerede at glæde mig til genoptræningen.
Søndag var den dog gal igen, dog langt fra så slemt som i starten. Om mandagen ringede jeg til dyrlægen, og han kom ud om eftermiddagen. Han gennemgik Sedoj inde på staldgangen, og der var ingen hævelser, varme eller ømme steder, så vi gik ud på ridebanen, hvor han så Sedoj løs.
Dyrlægen var lidt mystificeret af Sedojs halthed, for det var ikke en konstant halthed. Det blev mest tydeligt, når han kom ud på lidt glat eller ujævn grund. Han ville gerne tage en bøjeprøve, og det fik han selvfølgelig lov til. Men allerede da han stod med Sedojs bagben, sagde han, at jeg tror altså ikke, at han viser noget, og ganske rigtig. Sedoj blev hverken mere eller mindre halt af bøjeprøven.
Kære doktor dyr var endnu mere mystificeret af dette, og han kender jo hele Sedojs sygehistorier, så han var lidt bekymret for, om det var alle Sedojs skader, der efterhånden havde sat præg på bagbenene.
Han ville dog på ingen måde sige, at han aldrig kom sig, for det havde Sedoj altså taget røven på ham en gang for mange til…
Vi skulle så gå i gang med at skridte i et godt tempo i de næste to-tre uger, og så skulle vi tage stilling til, hvad der så skulle ske. Var der forværring, skulle jeg selvfølgelig stoppe ridningen, og tilkalde dyrlægen, men ellers så var det bare med at få Sedoj ud og bevæge sig lidt. Det ville heller ikke skade drengen, at tabe omkring 50 kilo.
Bliver han rengående må vi egynde at trave lidt, og kan han holde til det, må vi starte med galop, og senere lidt spring, men vi skulle tage den med ro hele vejen igennem, og hver gangartsperiode skulle holdes i 2-3 uger.
Nu har vi så været ude at ride to gange. Sedoj fik lige en lille pause, da jeg blev syg. Han er ihvertfald ikke blevet mere halt i den periode, men jeg vil heller ikke vove mig ud i at kalde ham rengående endnu.
Derudover har jeg igen sat ham på fuld ration af kiselguren, som jeg egentlig havde halveret, da jeg gerne ville trappe ham ud af den, men der sker ihvertfald ikke noget ved at give ham det, og kan det gøre ham rengående, så er der en lav pris at betale…
Sedoj er i glimrende humør. Han leger med de andre heste, kommer travende eller gallopperende mig i møde, når jeg viser mig på folden. Går godt fremad på turene, og er i det hele taget bare sig selv, så indtil videre er jeg ikke meget bekymret for ham, men det er ikke helt uden sommerfugle i maven, at jeg hver dag tjekker ham, når han løber ude på folden…
Men nu må vi så bare vente og se, hvad fremtiden bringer os, og forhåbentlig ender dette eventyr bare som endnu en forskrækkelse for mig… Han har jo lavet sådanne numre før min kære bette grå…
