Selv om Sedoj for det meste altid er en stjerne, så er der nogle dage, hvor han bare er en smule ekstra speciel.
I tirsdags var vi på en skøn aftentur i skoven. Vi skal ride en lille kilometer langs vejen, for at komme ned i skoven, og denne dag var helt bestemt en trafikeret en af slagsen.
Sedoj gik for løse tøjler hele vejen, og jeg kunne styre ham med en hånd. Han gik fuldstændig afslappet uanset, hvad vi mødte på vores vej.
Vi var knapt nok nået afsted, inden vi blev overhalet af en stor traktor med et ordentlig læs halm bag på. Sedoj rokkede knapt nok med ørene. Senere skulle vi lige snakke med en dame, som vi altid hilser på, og mens vi stod og snakkede i det kryds de bor i, kom der en stor lastbil, en gravko og en traktor mere med halm bag på. Sedoj stod næsten og sov mens alt dette skete.
Nede i skoven var der heller ingen problemer – han tullede bare afsted for løse tøjler og nød turen lige så meget som mig.
På vejen hjem skulle vi så ride omkring en lastbil, der fyldte hele vejen, læssede nogle ting af, og heller ikke det kunne imponere Sedoj…
Jeg er bare så stolt af min lille dreng, og han er næsten altid en stjerne, når vi sådan tager på tur. Jeg elsker det simpelthen bare, at vi kan tage afsted, når det passer os, og jeg skal overhovedet ikke bekymrer mig for, hvad vi møder af trafik eller mennesker.
Han har altid tid til at hilse på mennesker vi møder på vores vej, og evt. glæde en lille pige ved at ligge ryg til en lille ridetur. Han er bare en stjerne min skønne Sedoj…
