2006 er altså ikke lige året for os. Sedoj har siden slutningen af august stået med en skæv skulder. Det startede efter jeg begyndte at ride med den nyindkøbte bomløse sadel, og jeg var selvfølgelig bekymret for, om det stammede derfra, men det kunne diverse fagfolk fortælle mig, at det ikke gjorde. Hvis noget skulle have skylden, så var det min ridning, som selvfølgelig kunne rettes på, men umiddelbart heller ikke var årsagen til den skæve skulder, så alt i alt var Sedoj og jeg bare udsat for endnu et hændeligt uheld.
I dag kom Sibylla Langaker ud, og kiggede på Sedoj. Hun kunne bekræfte min egen diagnose på den skæve skulder, som også var låst. Den sad noget højere end den anden skulder. Vi var selvfølgelig kommet ind i en ond cirkel, hvor den skæve skulder placerede sadlen og mig skævt, og skulderen kunne jo ikke rette sig op, når jeg sad skævt.
Sibylla startede med at massere Sedoj ganske let på skulderen, og gik så videre til resten af kroppen. Efterhånden blev Sedoj så afslappet, at han stod med et drømmende udtryk i øjnene, og så var det tid for Sibylla, at gå i gang med skulderen for alvor. Hun fik mingeleret lidt med den, og snart sad den på plads igen. Jeg er altså imponeret over, hvor meget de kan gøre sådanne fysioterapeuter.
Til sidst skulle vi så have fat på Sedojs nakke, men det var han ikke særlig glad for. Sibylla fik lov til at ordne den lidt, men ikke så meget, som hun egentlig gerne ville. Men når Sedoj ikke vil, så er der jo ikke så meget at gøre.
Genoptræningen skal bestå af en masse sidebevægelser, og ikke mindst skal jeg lave strækøvelser med Sedoj hver dag, både før og efter træning.
