Det har bare været en rigtig skøn dag med Sedoj i dag. Jeg kom i stalden, og var lidt i tvivl om, hvad vi egentlig skulle lave, og jeg gik hjem med et kæmpe stort smil på læberne.
Sedoj stod helt nede i den anden ende af folden, så jeg måtte pænt begynde at gå ned mod ham. Pludselig fik han øje på mig, og kom så travende mig i møde. Sammen gik vi ind i stalden, hvor Sedoj blev striglet og hygget om. Først der besluttede jeg mig for, at vi skulle ud og ride, så på med udstyr og ridehjelm, og så var klar til dagens dressurlektion – troede jeg.
Sedoj var dog ikke humør til at være på banen i dag. Han gik fint fremad med ørene fremme, men hver gang vi kom til den udgang ned mod skoven, trak han den vej. Nu har vi jo også primært redet på banen det sidste stykke tid, så Sedoj fik lov til at gå i skoven, da jeg ved, at det ikke kan betale sig at begynde at arbejde med ham, når han ikke har lyst. Nede i skoven blev vi dog overfaldet af myg, så vi besluttede os ret hurtigt for, at vi i stedet vil ride en tur langs vejen – måske kunne vi finde en stubmark?!
Vi skridtede afsted for løse tøjler, og Sedoj gik bare og nød turen. Da vi kom lidt længere ud af vejen, så vi pludselig ti luftballoner i luften – et flot syn. Men lige pludselig så vi også noget andet. Lige der midt på vejen lå der en blå papirspose, og den så lidt frygtindgydende ud. Sedoj stoppede op, og kiggede på den. Den lå der bare – gjorde ingenting… Han udstødte sit trompetfnys og gik hen til med anspændte skridt. Den bevægede sig stadigvæk ikke, og Sedoj tænkte lidt over tingene, så rystede han engang på hovedet, og gik videre som om intet havde hændt. På vejen tilbage skulle han dog lige hen og bide i den og trampe lidt på den, inden vi kunne gå videre. Ikke en gang havde jeg brug for at samle tøjlerne op – så jeg var lidt stolt af både Dojsen og mig selv.
Vi kunne så skridte videre, og Sedoj nød godt af vejkantens gråbynker, som var så store, at han sagtens kunne gå og spise af dem samtidig. Det er en lille aftale vi har. Det er fint nok, at han gerne vil spise på turen, men det foregår altså mens vi går. Da vi havde redet i godt og vel 30 minutter, vendte vi næsen hjemad igen. Vi skulle da også lige ind på en af stubmarkerne, og vi fik en lille galop, men hverken langt eller hurtigt, for min balance er ikke så god i galoppen endnu (uden sadel), at jeg sidder helt stabilt.
Så skridtede vi ellers resten af vejen hjem, og så mente jeg godt, at vi kunne træne en smule dressur på banen. Det gik ganske enkelt over al forventning. Sedoj travede god fremad, lagde sig rimelig godt til, og vi fik lavet nogle rimelige gode øvelser. Først gik vi i gang med et par 20 m’s volter, hvor det bare gik rigtig godt begge veje. Så fik vi lavet to noget nær helt perfekte slangegange, 2 gode galopanspring, og sidst men ikke mindst også to helt lige skråt igennem’er. Jeg valgte så at stoppe dagens træning, for Sedoj havde bare gjort det rigtig godt i dag.
Da vi havde skridtet af, gik vi ind i stalden igen, hvor Sedoj selvfølgelig blev striglet og masseret, inden han fik sin aftensmad. Da han var færdig med at spise, gik vi ud på folden sammen, hvor Sedoj fik et farvelknus og godbid, inden han gik ned til sine foldkammerater. Det har bare været en rigtig god dag i dag, hvor alt faktisk lykkedes ret godt for os….
