Dagen efter havde vi børnebesøg igen. Denne gang var det min venindes datter Josefine, som var med ude og hilse på Sedoj sammen med hendes mor.
Han var lidt bange for barnevognen i starten, men det gik over, da han opdagede, at der sad et lille mini-menneske deri, og så blev nervøsiteten udskiftet med nysgerrighed.
Jeg var så heldig, at de gerne ville med ud og gå en tur, så Sedoj fik lidt motion i dag også.
Vi gik ned på folden, og kaldte på Sedoj, som kom hen til os. Så gik vi op til stalden, hvor Sedoj blev striglet, og såret blev lige tjekket, og det var heldigvis noget pænere end i går.
Da vi kom hjem, skulle Sedoj selvfølgelig lige hilse på Josefine, og det syntes hun var hamrende skægt, og grinede over hele hovedet. Sedoj var som altid meget forsigtig, og fandt denne lille pige meget sød. Så gik vi ind i stalden, hvor Sedoj igen blev striglet, såret blev plejet, og godbidder blev spist med stor appetit, inden vi gik ned på folden igen.
