Da jeg var ganske lille – blot et lille myr,
sagde folk altid nej, hvor han dog sød det kære lille dyr.
I satte jer på hug og snakkede med mig.
Og jeg kunne rigtig godt lide at snakke med dig.
Da jeg blev lidt større tog i afstand.
Børn kastede is, sten, træ og sand.
Folk råbte, dyttede – jeg troede I ville lege.
Men det viste sig, at I bare ville være seje.
Når de ramte med en sten så hård,
mit hjerte fik endnu et sår.
Jeg råbte til jer lad nu vær med det,
men I blev bare ved og ved.
Nu skælder jeg ud på dem som går forbi.
Men det gør jeg kun fordi,
at hvis jeg råber først, så går I væk.
Og jeg får af ingen sten hårde smæk.
Jeg er ikke ond – det siger de kloge.
Men når børn de åbner min hundelåge,
så tror jeg blot det hele er en leg.
Ude i den store verden passer jeg stadig på mig.
Jeg kan virke farlig og stor når I mig møder-
alene på den åbne vej, men det er mit hjerte der bløder.
Såret af sten og hundebid er jeg blevet.
Så derfor dette brev jeg har skrevet.
Jeg reagerer fordi I er hårde ved mig.
Kalder mig alverdens ting, når jeg møder dig.
Fyrværkeri i min hundegård.
Ja jeg fandt endda skarpe glasskår.
Jeg råber til dig med mit vov så stort,
at jeg ingenting har gjort.
Jeg ville blot lege og snakke med dig.
Men nu såret passer jeg godt på mig.
Nu er det snart et nyt år
Og jeg vil gerne hele mine sår.
Lad os prøve at være venner.
Det er så trist at have fjender.
Jeg er ked af, at jeg at jeg været løs,
og knurret af dig, kaldt dig en tøs.
Det gentager sig ikke – det lover jeg.
Vil du ikke være ven med mig?
God jul og godt nytår fra Zeus.
Historien
I Zeus’s hundegård har vi fundet mange “sjove” ting lige fra glasskår fra hele flasker til senest 17 heksehyl, som var kommet der, mens han var ude.
Vi har hørt i byen, og ikke mindst selv set min. 2 gange, at børn har kastet sten, isknolde, græstotter og sand efter ham, mens han stod i sin gård.
Folk har kørt forbi igen og igen og gasset op og dyttet af ham, for at få ham til løbe rundt og springe.
Der er blevet åbnet for hans låge til hundergården. En låge han umuligt selv kunne åbne.
En gang hvor lågen blev åbnet, måtte vi hente ham ved dyrlægen, hvor han blev indleveret af Falck. Både kvinden, der var ude at gå med sin hund, som han fulgte efter, falckmanden, dyrlægen og klinikassisten havde kun ros til overs for hans temperament.
Senest var vores dør ikke blevet lukket godt nok, og Zeus var løbet ud, mens jeg lå og sov. Han havde åbenbart virket truende over for en person med en hund, og hun havde anmeldt ham. Han havde IKKE gået til angreb, og var gået hjem, da hun bad om det. Han skal selvfølgelig meldes, når han går løs – ingen hund burde gå løs rundt.
Zeus er blevet angrebet af både små og store hunde, uden at have sagt fra, fordi jeg bad ham om at lade være. Ikke en gang fik vi undskyld. Den ene gang fik jeg skæld ud over, at Zeus var så stor, og det va synd for hendes hunde, at de havde mødt ham. Den anden gang fik jeg skæld ud over, at have klappet til en stor hund, da den kom gående langsomt med rejste børster og knurrede. Jeg skulle ikke slå fremmede hunde.
Jeg er ved at være træt af den her by. Ja, Zeus hopper og gør langs hegnet, når folk går forbi. Men han er blevet råbt af, smidt sten og andet på osv. Ville du reagere med et smil, hvis folk gjorde det samme ved dig?
Zeus kommer sjældent i sin hundegård nu, og endnu sjældnere uden opsyn. Jeg synes det er træls og ikke mindst synd for Zeus, at omverden behandler ham sådan, blot fordi han er en rottweiler…
