Sedoj har altid nydt at springe. Selv om benene er blevet mere stive med alderen, og springene ikke er helt så høje, som de var før i tiden, så nyder han stadig at springe. Og han gør det faktisk ret godt, min gamle dreng…
Teknikkens kvalitet kan svinge lidt, men som Sedoj altid er, så gør han altid sit bedste. Når først springet bliver sat frem, så er han klar, og tager gerne en ekstra runde i fuld fart med halen højt løftet, inden han falder til ro, og koncentrerer sig om opgaven igen.
Lige så meget Sedoj nyder at springe, lige så meget kan jeg nyder jeg, at se ham springe. Det er så tydeligt, at han selv synes, at han har gjort det godt, når han kommer hen, for at få sin godbid. Jeg elsker virkelig de her stunder med Sedoj, hvor vi bare leger og hygger os sammen…