Lille Sille er så sød, og med en lille smule fine fornemmelser. Hver gang, at han skal tisse, står han altid sådan her. Der er ingen tvivl om, at han vil være sikker på, at han ikke rammer sine bagben.
Det er alligevel lidt imponerende, at lille Silles mave kan være så rund, når han strækker sig så meget. Jeg tror, at det bliver en lidt besværlig vinter, hvis jeg skal forsøge at holde ham slank. November, december og januar er jo de mest besværlige måneder for mig, at nå træningen af heestene i hverdagen, inden det bliver mørkt. Vi plejer jo at holde vinterpause i stedet for sommerferie. Nu må vi se, om jeg skal finde på nogle tiltag her i løbet af den næste tid, så det ikke bliver et alt for stort problem med hans vægt.
Jeg er også kommet til at lære Silver denne position under træning fra jorden. Silver er faktisk ret smidig, og han kan strække sig mere, end han viser på billedet. Det er selvfølgelig ikke sundt for ham, at stå udstrakt som en gyngehest, så jeg prøver at aflære det igen, så det ikke bliver en ting, som han tyer til, når han ikke helt ved, hvad jeg vil have ham til. Det går ret godt fremad med at få dette fjernet fra hans lille repertoire. Han er så hurtig til at lære nye ting, hvad enten det er godt eller skidt, så det kræver, at jeg er ret skarp på, hvad han bliver belønnet for.
Det er alligevel ret sødt og sjovt med min lille ponyfis og hans prinsesse-tendenser. Min lille søde Sille-mus <3