… at have rigtig mange år med sin hest. Sedoj og jeg har nu haft 21 år sammen, så vi kender hinanden rigtig godt. Han har været med i mit liv i alle disse år, og været en stor del af alle op- og nedturene. Han har altid været der for mig uanset, hvordan jeg havde det. Glæden bliver større sammen med ham, og vi nyder bare masser af gode stunder sammen. Der er også plads til dårligt humør og tårer, hvor han bare er verdens bedste trøster. Selv på disse dage formår han alligevel, at få et smil tilbage på mine læber.
Sedoj har været med, mens jeg var gravid, og selv om tiden til ham blev lidt mindre, da jeg fik min datter, så hygger vi os selvfølgelig stadig sammen. Han mødte min datter, da hun var få dage gammel, og gav hende den første ridetur, og så mange flere gode oplevelser derefter. Det er nogle gange lidt mærkeligt at tænke på, at jeg har lært Sedoj alt det han kan, og i dag giver han så min datter skønne heste-oplevelser.
Selv om vi slet ikke har nået det, som jeg egentlig havde planlagt, at vi skulle, da jeg købte ham, er jeg bare så taknemmelig for, at han kom ind i mit liv. Jeg har sagt det flere gange før. Sedoj var slet ikke det, som jeg ledte efter, men da jeg så ham, faldt jeg bare for denne lille grå fyr. Skimmel er f.eks. ikke ligefrem min yndlingsfarve, jeg ville have en hoppe, så jeg kunne få et føl, og helt klart en redet eller voksen hest. Jeg kom hjem med en skimmel hingsteplag på knapt 2 år. Men der er slet ingen tvivl om, at jeg har verdens bedste Døjser.
Jeg havde også ambitioner om at nå både DM og VM inden for distanceridning, men en lidt træls skade satte en stopper for det. Måske kunne han være trænet op, men vi fik bare fokus på noget andet. Skovture, tricks og en masse arbejde fra jorden fangede min interesse. Så det blev til meget mere hygge end store ambitioner, men det har været så spændende, at gå den vej. Vi har deltaget i flere små stævner – også indenfor distance, og lige så sej som Sedoj er til trail, agility og lignende ting, lige så uinteresseret er han i distanceridning. Men det gør heller ikke noget, for vi har jo fundet noget, som vi kan lave sammen, hvor vi begge har det sjovt.
21 år sammen er helt vildt meget tid, og så er det alligevel gået så stærkt. Jeg er ganske bevidst om, at jeg ikke har lige så mange år tilbage sammen med ham, så derfor sætter jeg pris på hver eneste dag. Men jeg håber selvfølgelig på, at vi har mange flere år sammen endnu. På en eller anden måde, var det meningen at denne skønne grå hest med det store hjerte af guld skulle komme ind i mit liv, og være en så stor del af det så længe. Jeg kan faktisk ikke helt forestille mig en hverdag uden hans bløde mule, smukke øjne og stille hø-hø-hø, når han ser mig. Den lyd sidder for altid fast i mit hjerte.
