Vi skulle lige ud på en lille aftentur med hestene – sådan bare lige op i skoven og vende. Hestene var søde, vejret var godt og humøret var højt.
Silver blev trænet lidt i lange liner (2 træktove, for så er der ikke så meget ekstra tøjle, at holde styr på), og det gik bare rigtig godt. Sedoj hyggede sig med at få travet lidt i skoven, og han går rigtig fint med sadlen, så det er bare skønt.
Charmetrolden Silver
Vi skulle lige prøve en ny sti. Det var en hyggelig sti, og vi snakkede om løst og fast. Hestene nød at komme ud på nye eventyr. Sedoj syntes at træstubbene var lidt skræmmende, og Silver mente, at der boede hajer i vandpytterne. Men ellers gik det godt.
Men tiden gik, og vi vidste ikke helt, hvor vi var. Snart kunne vi hører bilerne ude på den store vej, og vi fulgte stien ud til vejen. Og så opdagede vi, at vi var havnet ret tæt på nabobyen, så vi havde på nuværende tidspunkt nok gået omkring en 7-8 km.
Højt humør på trods af den lange tur
Vi kunne have fulgt vejen hjem, men næ nej, det var jo kedeligt, så derfor gik vi ind i skoven igen, for at finde hjem. Vi følte os ret sikre på vejen, og Sedoj førte også an nogle gange med stor overbevisning. Efter at have fulgt nogle skovstier, endte vi ud på en stor sti, og da vi kiggede på skiltet, der stod i udkanten af skoven, stod der ridning forbudt. Hvordan vi er endt inde i det område, aner vi ikke, for vi mødte ikke nogle skilte på vej derind.
Vi endte så i en anden naboby, men her kendte vi da vejen hjem, og nu var der kun ca- 3,5 km. hjem. Denne gang fulgte vi vejen hjem, og snart kunne 2 forholdsvis trætte ankomme til stalden. Silver, vores lille Duracell-kanin-hest, var klar på en tur mere. Sedoj syntes helt klart, at det var en hyggelig tur, men var vidst også glad for endelig at være hjemme. Og det var os tobenede bestemt også.
Det havde været en skøn aftentur i et rigtig dejligt vejr, hvor insekterne kun drillede os lidt til sidst. Men den måtte gerne have været en times tid kortere, uden det gjorde noget…
