Det er blevet den sidste dag i maj, og dermed også årets sidste forårsdag. Drengene er faldet godt til på sommerfolden. Vejret har jo også været helt perfekt til at komme ned i skoven.
Sedoj og Super går tættere på hinanden nu. Det er faktisk kun omkring spisetid, at Sedoj er efter Super. Til gengæld er Silver så efter Sedoj, og Super er efter Sille, så der er altid lidt drama, når jeg blander foder. Når foderet er i krybberne, falder roen dog over drengene…
Det er rigtig dejligt at se, at de her to nu kan gå så tæt sammen uden at den ene er en sur gammel hest og den anden er bange. Super opsøger Sedoj, som ikke blankt afviser ham længere. At kalde det venskab, gør jeg ikke helt endnu, men frøet er måske sået til et spirende venskab imellem dem.
Der er ingen tvivl om, at søde Sedoj har været rimelig påvirket af, at Super kom ind i deres lille flok. Jeg tror det var svært for ham, da der kun er få år mellem ham og Super. Derfor er der ikke den samme respekt som mellem ham og den unge Sille. Super er også af en lidt anden støbning, og lidt hårde i kanten, end de to andre er. Han siger fra, når de andre kommer for tæt på ham. Men mon ikke de snart finder ud af det sådan for alvor.
Silver skal trænes op denne sommer. Han tager hurtigt på, når han kommer på sommerfolden, så det er vigtigt, at vi kommer seriøst i gang. Der er dog bare lige det ved det, at Silver er gået hen og blevet skadet. Han har fået en lidt tyk sene på venstre forben. Han har været halt, men er det ikke længere. Efter aftale med dyrlægen fortsætter han med at gå sammen med de andre. Måske tager skaden lidt længere om at hele, men jeg tror bestemt ikke, at Silver ligefrem vil slappe af, hvis jeg tog ham væk fra de andre og satte ham i boksro.
Som sædvanligt skal Silver gøre opmærksom på sig selv. Det gør enhver stjerne jo. Lidt fjollede ansigter og en stor portion charme, så kender vi ham jo igen. Jeg må hellere lige tilføje, at han altså ikke løfter forbenet på dette billede, fordi hn har ondt. Han er nemlig bare på vej hen til mig.
Der er altid tid til en hyggestund sammen med Silver. Han elsker det, og det er vist ingen hemmelighed, at det gør jeg også. Det er altid noget lidt specielt, selv om det nærmest sker hver dag. Jeg er overbevist om, Silver gerne fulgte med hjem på sofaen, hvis bare han kunne. Han er min lille skygge, når jeg er på folden, og der findes ikke noget bedre, end sådan en lille hyggestund sammen med den allersødeste pony.fis.
