Så blev det den tid på året, hvor drengene skal hjem på vinterfolden til løsdriften og friskt græs. Sommerfolden er ved at være græsset i bund, og Sedoj og Super er begyndt at tabe sig lidt, så det er på tide at få dem hjem nu.
Det er stadig status quo på folden, når det kommmer til Sedoj og Supers relation. Sille er dog lidt påtrængende, og tvinger lidt Super til at være i hans selskab. Det er nok meget godt, for Super er jo lidt tilbageholdende – især efter Sedojs velkomst. Men Silver og Super kan faktisk hygge sig sammen, og det er jo dejligt at se.
I vinters lå der halm og wrap her, og i år har vi så fået vores egen lille kornmark. Hestene fandt stedet ret hurtigt, og så blev der ellers spist. De stod der 3 på stribe, og gumlede det i sig. Området er ikke særlig stort, så derfor fjernede jeg ikke det korn, der er vokset op.
Sedoj og Super kan godt stå forholdsvist tæt på hinanden. Super holder dog en god distance til Sedoj, og går f.eks. ikke ind i løsdriften, mens Sedoj står der. Når jeg er i løsdriften, er han ikke bekymret for at gå ind. Jeg håber virkelig, at det lykkedes, at kunne have dem i løsdriften sammen uden problemer. Det må jo tage den tid, som de behøver.
Som det kan ses på billedet, kan de alle tre sagtens stå inde i løsdriften, og spise sammen. Men der skal ikke så meget til, før end Super bliver utryg, og går sin vej. Vi er da nået et stykke vej, når de kan stå sammen og spise på den her måde. Små skridt er også fremskridt…
Hestene var glade for at komme på vinterfolden. De var alle tre så dygtige, da vi red igennem byen. Jeg er meget imponeret over Supers temperament. Det var første gang, at han nogensinde var med på denne tur. Han gjorde et bare så godt, selv om vi red forbi tankstationen. flag, andre heste, mennesker, hunde osv.
Silver og Sedoj var selvfølgelig også gode. Det var første gang, at Silver var med som håndhest, og han klarede det så fint. Jeg plejer at trække ham, mens Felecia rider Sedoj. Denne gang fik jeg lov til at få den allerbedste plads på ryggen af Sedoj. Det var skønt at sidde der igen. Han er jo en absolut stjerne…
