Det er ikke tit det sker længere, men det skete i dag, og forhåbentlig også flere gange i løbet af sommeren. Jeg var nemlig ude at ride i dag. Vi starter stille og roligt op for vores begges skyld. Efter jeg ikke rider så meget, så har jeg opdaget, at jeg døjer lidt mere med hovedpine, ondt i ryggen osv. Derfor har jeg valgt at komme i gang igen sammen med Sedoj.
Jeg kan ikke sige andet, end det var skønt at have denne udsigt igen. Selv om vi bare lige var på banen, så var det dejligt at kigge på de små hvide ører igen.
Det bedste ved at komme på ryggen af Sedoj, er at det føles som om at komme hjem. Her føler jeg mig bare godt tilpas. Jeg kender enhver bevægelse, og jeg ved, hvad han gør, nærmest før han gør det.
Selve rideturen var planlagt, men det var ikke planlagt, at der skulle tages billeder. Intet matcher sammen, men det er på en eller anden måde vel også en stil. Bær lige over dagens tøjvalg, men billederne blev altså så fine, at jeg godt vil dele dem herinde.
SEelv over bommene gik det fint, men det var tydeligt at mærke, at det krævede lidt opvarmning, før en det hele blev let og flydende. Vi skal helt klart have fundet en opvarmnning, som passer til os begge, for det tager altså lidt tid for Sedoj at komme ordentlig i gang.
Alt var langt fra perfekt, men det var skønt at ride Sedoj igen. Han giver jo altid en god tur, og er en absolut fornøjelse at arbejde sammen med.
Vi havde dog mange gode momenter, og jeg glæder mig meget til at komme ud og ride igen. Der er dog ingen tvivl om, at Sedoj hellere ville have været på en skovtur, men nu skal vi lige i gang, og så må vi se, om lille Sille ikke snart kan lære at gå som håndhest. Så skal vi ud og hygge os sammen…
Min datter fangede også en lille video af os på banen.
Tak for en skøn tur Sedoj. Det var en fornøjelse som altid…