Nogle af os er blevet lidt vintertykke – eller ihvertfald en af os, og trænger til noget motion. Så derfor må drengene med på gåtur, for det er altid lidt sjovere at motionere sammen med andre.
Igen gik jeg med drengene selv, så en pony i en hånd og en hest i den anden. Og det gk som det altid gør, nemlig supernemt og uden drama.
Silver skulle gerne ende med at gå med som håndhest, mens jeg kan ride ture på Sedoj, men jeg skulle gerne smide lidt kilo, inden jeg rider ham over længere tid, og jeg skal have fundet noget tilskud til Sedojs led, der virker. Så lige nu går vi bare ture, og vi nyder det alle tre.
Vi har sådan en lille runde i skoven, som vi starter med at gå, og så putter vi flere og flere sløjfer på, så turen bliver længere. Lige nu skal vi bare alle tre i form og ud og få nogle kilometer i benene.
Når vi er færdig med at gå i den ene skov, kan vi bare krydse vejen, og fortsætte i en langt større skov, så vi løber nok ikke tør for muligheder for eventyr lige foreløbigt.
Den sidstnævnte skov er også den skov som hestene går i, når de er på sommerfold, så vi er ret godt kendte begge steder. Begge skove deler vi med en del mountainbikeryttere, men de har deres egne spor, så det er kun, når de krydser vejen, at vi faktisk opdager dem. Og de er alle sammen så gode til at tage hensyn til hestene deroppe.
Vi havde en skøn tur sammen, og det er bare enormt hyggeligt at gå der i skoven med mine to drenge og høre fuglene synge og nyde at foråret er på vej for alvor. Disse to giver bare så meget glæde i mit liv, når vi har disse skønne stunder sammen, og dem har vi heldigvis mange af…
