I dag tog jeg hestene med på tur i skoven, der er tæt på stalden. Det er da lidt hyggeligt, at kunne tage på tur med de to alene, og bare vide, at det går godt, selv om vi er på vej med trafik, kan møde cykler, andre heste, mennesker, dyr osv. For mig er det lidt en selvfølge, at kunne tage drengene med på tur, og jeg undre mig nogle gange over, hvor mange andre, der synes, at det er noget specielt. Jeg nyder hvert øjeblik med hestene – også når vi er på tur i skoven, netop fordi vi bare gør tingene uanset hvad vi møder på vores vej. Selvfølgelig kan de blive usikre eller forskrækkede, men der sker jo ikke mere end, at vi så kommer ud af situationen stille og roligt uden panik, løbske heste og uhensigtsmæssige situationer.
Da Silver er lidt en hoppe-loppe nogle gange, går han inderst, når vi går langs vejen, så han ikke laver badutspring ud på vejen. Gode gamle stabile Sedoj går yderst mod trafikken. Der er ikke rigtig noget, der imponerer ham så meget. I skoven, går Sedoj på stien sammen med mig, og Silver går på eventyr i vejkanten og balancerer i det lidt mere ujævne terræn. Han elsker det at være på eventyr.
Men det var en skøn tur med drengene. Vi så ikke så meget, men vi nød stilheden, fuglesang og hinandens selskab. Det er her, at jeg henter overskud, energi og godt humør til at klare hverdagens trivialiteter.
