Tiden går så stærkt, at nu er det allerede den 12. januar, og jeg har ikke skrevet det mindste, siden jeg skrev nytårsaften. Der er forskellige årsager til , at tiden er lidt knap.
Det er jo ikke gratis at have hest, så et arbejde hjælper jo gevaldigt på, at jeg kan have disse to skønne drenge. Men hold nu op et fuldtidsarbejde, 1 times daglig transport tager meget af ens fritid. Jeg vil ikke undvære mit job, og er rigtig glad for det, men kunne da godt bruge 48 timer i døgnet.
Når jeg kommer hjem fra arbejde, er det nærmest mørkt, så det er ret begrænset, hvad jeg når med hestene udenfor. Vi øver en smule tricks inde på striglepladsen. Men der er en del dage, hvor jeg kun fodre, ordner stald og lige tjekker hestene igennem. Nusse- og hyggetid vægter lidt højere end direkte træning.
Når jeg kommer hjem fra stalden, venter nemlig en hverdag med min dejlige datter. Der skal spises aftensmad, laves lektier, og ikke mindst hygges, inden hun skal i seng.
Og så er der selvfølgelig altid nogle personlige ting, der fylder lidt, og alle de der kedelige ting såsom oprydning, vasketøj og tjekke mails og netbank.
Som sagt før… 48 timer i døgnet vil bestemt ikke gøre noget. Der forbliver nok lidt stille herinde, mens vi er i vinterhi. Jeg er dog begyndt at planlægge, hvad vi skal i foråret og sommeren, og jeg har allerede masser af planer for os.
Vi venter bare på de lysere og varmere tider, så vi kan komme i gang med alt det sjove, der venter os i dette år…