Hestene kom glade mig i møde, for de havde en overraskelse til mig – et nyt kæledyr på folden. Jeg havde håbet på noget sødt og blødt f.eks. en harekilling, et rådyr, en fasan eller måske en mus. Men nej, det skulle da selvfølgelig være noget mere eksotisk end det – og ulækkert.
Drengene havde taget en tigeredderkop til sig. Overikøbet en hun med æg, så vidt jeg kunne se. Det er jo bare fantastisk. Ligesom når små børn kommer med ulækre dyr, og siger “se her”, viste jeg selvfølgelig stor interesse for dette gule væsen, og så krydser jeg ellers fingre for, at den snart forsvinder. For charmerende er dette bæst overhovedet ikke!