I dag var vi på en skøn tur til fordel for Børns Vilkår. Vi havde meldt os til et online ridt, og vi red/gik 4,4 km. inde i byen, da sne og is gjorde skovstierne glatte. Drengene var som altid super søde, og turen var bare rigtig god. Vi grinede, snakkede os og hyggede os rigtig meget.
Da vi red afsted, var der samlet over 15.000 kr. til Børns Vilkår fra alle de ryttere og hesteejere, der deltog i ridtet. Jeg ved også, at der er flere, der har tilmeldt og redet ridtet siden dengang.
For mig er det absolut fantastisk, at vi kan deltage i sådanne ridt. Jeg har ikke så nemt ved at komme rundt til stævner, og disse onlineridt er for alvor kommet frem her i corona-tiden, så det gør det muligt for os, at være med til nogle stævner. Det er rigtig hyggeligt og sjovt, at deltage i disse ridt hvor vi blot er vores egne konkurrenter, og selv sætter målene for vores tur. Desuden får vi også et minde om vores tur, for hver deltager får en flot rosette.
Vi glæder os til, at modtage den flotte rosette., for jeg ved allerede nu, at den er superflot…