I dag var vi på en af de der absolutte skønne skovture. En af dem, som er lidt sjovere, bedre og hyggeligere end de den gennemsnitlige gode skovtur. Der blev grinet, snakket og hygget.
Madpakken er fundet i vejkantet, og den er god…
Hestene snuppede en madpakke på turen, når det passede dem. Især Sedoj syntes det var fantastisk at græsse i vejkanten. Han stoppede op, tog en bid græs, og når Silver så kom for langt foran, så skyndte han sig at komme et lille stykke foran os i trav, hvorefter han stoppede op, og tog endnu en spisepause. Felecia syntes det var morsomt, og flere gange grinede vi, så tårerne nærmest trillede. Han er nu en helt særlig hest, ham Sedoj…
De er bare så dejlige de to her…
Skønne Silver som elsker at være med på tur…
Silver elsker at være med på tur, og er bare så klar på at opleve eventyr fra vi sætter hovene uden for leddet, og indtil vi kommer hjem igen. Alt skal undersøges og kigges på, og selv om han er lidt usikker på mange ting, så forsøger han virkelig at være modig og følge med. Han har jo heldigvis en rigtig god støtte i Sedoj…
Sedoj er gået i stå, og nægter at forlade madpakken…
Silver er efterhånden blevet ret god at gå tur med. Han rykker sig dag for dag i forhold til, hvor flink han er, at gå med. Da han er så eventyrlysten og nysgerrig har han nogle gange ligesom glemt, at jeg gik i den anden ende af træktovet, og jeg var vist mest af alt et irriterende anker, der hang og sænkede tempoet. Men lige så stille er det mig, der primært styrer tempoet for mindre og mindre tegn, så det er bare skønt…
En lille stille stund i skoven…
