Så er jagten gået ind på engbrandbægere. Selv om jeg har fået marken sprøjtet 2 gange, så er de bare ikke udryddet, så nu er jeg gået i gang med greb og pr. håndkraft hive dem op ad jorden. Og tro mig, jeg har rigtig mange af dem i 1. og 2. års stadiet, så det er vigtigt at få dem op nu. Og bagefter kommer turen til smørblomsterne…
De seneste par dage har jeg så brugt på dette arbejde, og det er da ingen hemmelighed, at jeg hellere vil have trænet hestene. Men da Felecia er på lejrtur nu, så er det nu, at det trælse arbejde kan laves. Det er da nemlig slet ikke sjovt for hende, at gå så mange timer og hive planter op. Hun hjælper gerne en times tid eller to, men ikke meget mere end det…