Jeg har haft 17 år med denne skønne hest. 17 år igennem store og små øjeblikke, igennem lyse og mørke tider, igennem mere end et årti… Sedoj har altid været min klippe. Uanset hvordan jeg har behandlet ham – om jeg har haft lidt eller meget tid til ham, og jeg har kunnet fokusere på samarbejdet eller været opslugt af egne problemer eller tanker, så har han altid været der, som et bevis på, at alt nok skulle gå. Sedoj er min klippe – den evigt solide klippe, som jeg kan læne mig op ad og dele glæde og sorger uden at blive dømt eller stilt spørgsmålstegn ved. Hos Sedoj er der kun det der betingelsesløse bånd. Jeg skylder ham så meget, men han kræver så lidt…