Så blev det Sedojs fødselsdag, og han er nu 19 år gammel. Min gamle dreng. Jeg bliver altid lidt nostalgisk, når Sedoj har fødselsdag, for tiden går bare så stærkt. Vi har nu haft 17 år sammen, og Sedoj har bare lært mig så meget. Vi har ikke mange rossetter til at pynte på væggen, men jeg har masser af minder for livet, som altid vil være gemt i mit hjerte. Og heldigvis så får vi sikkert mange flere sammen, for Sedoj holder selvfølgelig mange år endnu på trods af de små skavanker, som han efterhånden har fået.
Sedoj har i dag fået fødselsdagskage, fødselsdagssang og fødselsdagsknus. Han er blevet forkælet og hygget om, og det har bare været en rigtig god dag.
Tillykke med dagen Sedoj, og håber vi får mange flere fantastiske år sammen med masse af gode minder og skønne øjeblikke. Elsker dig rigtig højt, basse…