… og ja året har ikke lige startet som planlagt, da jeg nu selv ligger syg med en god omgang forkølelse sammen med resten af den lille familie, så det er begrænset, hvor meget jeg har været ude ved Sedoj (Dog ser det ud til at gå den rigtige vej nu.)
Der er sne og is overalt, og nu må der altså godt komme lidt forår. Det må dog meget gerne komme sådan lidt hurtigt, så der ikke bliver for meget mudder og pludder overalt, for så er sneen trods alt bedre.
Sedojs dermatofilose er vist ovre nu. Huden er ihvertfald bare rigtig fin, men der sidder en masse af de dersens knopper i selve pelsen nu, og dem kan jeg bare ikke få af på anden måde en med neglene. Så det er et rigtig godt arbejde – det tager ihvertfald lang tid. Jeg vil helst ikke vaske ham, selv om temperaturen er over frysepunktet nu, da jeg jo så gør hans pels gennemvåd, og det er ikkeligefrem optimalt. Så jeg krydser fingre for, at det lige så stille bare går over af sig selv nu, men jeg holder selvfølgelig øje med det.
Men ihvertfald, så er vi begge kommet godt i det nye år. Sedoj og kammeraterne stod og kiggede ind over byen, da det gik løs nytårsnat, og der var helt ro på. Nu skal jeg så bare lige blive rask, og vi skal have Sedojs pels helt ren for de dersens knopper, og så må foråret godt komme, så vi kan komme i gang med at lære hinanden at kende igen.