.. er vi ikke, men vi er flyttet igen.
Som jeg skrev i historien “Gods og guld” sidste år, så var Sedoj og jeg flyttet hjem til et gammelt opstaldningssted. Vi var begge meget glade for at være der, og jeg fik endelig en vinter med Sedoj, hvor jeg fik ham redet lidt op.
Desværre blev han halt igen, og denne gang tog vi så den store tur ved dyrlægen med røngten osv. Han fik konstateret gigt i højre bagben. Konklusionen på denne skade er fra dyrlægens side: ude så meget som muligt, ingen ridning i ridehus og på bane, hvor hans ben jo bliver belastet ekstra, men gerne skridtture i skoven.
På opstaldningsstedet havde jeg en times ridning til en større skov, og Sedoj og jeg er bestemt ikke transportvenlige. Jeg betalte for nogle faciliteter, som jeg faktisk ikke kunne bruge sammen med Sedoj, og så står han jo i boks på stedet.
Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om det, som dyrlægen havde sagt. Ridehus og ridebane var rigtig godt, da han jo skulle rides op, og stedets stemning var rigtig god, og Sedoj kom fint ud af det med de andre heste. Men det passede bare ikke sammen med det, som dyrlægen mente var bedst for Sedoj….
Jeg vidste, at der ganske få kilometer derfra lå en løsdrift i en skov – Stutteri Vidtskue hedder stedet. Det er sted, som jeg kiggede på for et par år siden, men der var tankerne jo stadig på, at få redet Sedoj i topform. Vi havde dengang heller ikke to biler, og dermed blev det hele lidt for besværligt med at komme ud til Sedoj i hverdagen. Nu har vi fået bil nummer 2, og problematikken forsvandt dermed.
Jeg ringede og snakkede med dem, og det passede med, at Sedoj kunne komme ind i en nyetableret gruppe af 3 drengerøve på 2 år og nogle nylige fravænnede føl. Sedoj skulle hermed være legeonkel og leder med sine 10 år, og alligevel altid med på en god leg. En rolle, som jeg er overbevist om passer ham godt, når han først finder sammen med de andre.
Den 18. April gik vi så ude fra vores gamle hjem til vores nye hjem i et herligt sommerlignende vejr, og Sedoj nød at komme ud og se noget nyt, for vi kom på nogle veje, som vi aldrig havde været før. Vi så en masse heste, hilste på 4 venlige hunde, så rådyr i indhegning og i det fri, og mødte massevis af trafik. Sedoj kiggede bare på, og fulgte med i deres færden omkring ham.
Vi gik så den sidste kilometer i skoven, eller det var meningen, men min stedssans er ikke-eksisterende, så vi havnede et andet sted end planlagt. Sedoj fulgte pænt med – om end hans udtryk i øjnene viste en lille smule usikkerhed over, om jeg nu havde styr på det her. Vi fandt dog frem til vores ankomststed, og var kun en halv times tid forsinket. Sedoj lagde ud med at hilse højt på alle sine nye venner. Ud over drengeflokken er der nemlig også en stor hoppeflok, og det var dem, som han så først. Han var ganske imponeret over denne fine velkomst. Efter en pause i stalden, mødte han drengeflokken, og det møde gik over al forventning. Total accept og respekt for ham fra starten. Sedoj styrede slagets gang, og jeg kunne tage hjem med en rigtig god mavefornemmelse.
