Jeg har fortalt om en skøn lille pony ved navn Lukas, som kort kom ind i mit og Sedojs liv. Nu har jeg nyt om denne skønne dreng.
Jeg kørte jeg forbi dem, der havde købt Lukas. Han gik nu sammen med en hoppe, og hendes føl. Han så rigtig godt ud den bette. Den kvindelige del af ejer-parret kom ud, da hun så vi holdte der, og vi fik snakket lidt, og det gav mig meget ro i sindet.
Lukas var kommet ret slemt til skade med et forben, hvor han både skulle syes og det hele. Dyrlægeregningen havde lydt på noget nær 3000 kr., men det havde de betalt, for de ville ikke af med Lukas. Det er en hel del mere en købsprisen kan jeg så fortælle.
Lukas bliver hygget om af diverse børn, der kommer forbi, og han elsker det. Han har det ihvertfald godt, der hvor han er nu, og han har helt sikkert et bedre liv, end jeg lige umiddelbart kunne give ham.
Det er dog slet ikke det sidste, jeg har arbejdet med de små ponyer. Jeg er helt klart blevet fascineret af dem. De er så lærenemme, og har bestemt charme, selvtillid og lækkert hår. Jo, når jeg engang finder et sted, hvor jeg kan have sådan en størrelse, eller får mit eget sted, så skal jeg have en lille pony, der skal lære at køre for vogn og bruges til tricks.
