… er ikke altid til det bedste, har jeg måtte indse. Og det er jo så selvfølgelig gået ud over Sedoj. Jeg føler mig ikke ligefrem som verdens bedste hesteejer i øjeblikket.
Da jeg har fået arbejde, havde jeg også råd til at få Sedoj opstaldet på mit drømmested. En rigtig lækker gård med ridehal, ridebaner, åbne bokse med vinduer, gode marker, og gode muligheder for ture. Det var bare alt det, som jeg søgte. Der var så lidt ekstra køretid, men hvad gør man ikke for sin hest?!
Jeg har fundet ud af, at jeg gør ikke alt. Den smule ekstra køretid betød, at jeg først kom hjem kl 21 – 21.30, og da jeg skal tidligt op om morgenen, er jeg som regel i seng ved en 22-tiden, så det gav mig en time til kæresten og resten af dyrene. Det var ikke acceptabelt for mig.
Efter en uge på mit drømmested, var jeg kørt godt og grundigt ned energimæssigt og af den dårlige samvittighed over for resten af familien. Jeg opdagede tilfældigvis, at der var åbnet et westernsted lige i nærheden af, hvor vi bor, og jeg tog ud, og snakkede med dem.
Umiddelbart er det nogle utrolig flinke mennesker, og ud fra det første møde besluttede jeg mig for, at Sedoj skulle “hjem” igen. Det er et af Sedojs gamle opstaldningssteder, så han kender omgivelserne. Der er selvfølgelig kommet nye heste til, men de er næsten alle sammen på hans størrelse. Sedoj havde heller ikke nået at falde til i flokken på det andet sted, og blev stadig jagtet rundt med, så hvis det skulle være, så var det nu.
Min kæreste kørte ud, og hentede Sedoj. Jeg blev derhjemme, da jeg har en ret dårlig indflydelse på Sedoj under læsning, og det tog min kæreste en times tid at læsse Sedoj, hvilket er under halv tid, som det tager mig. Når Sedoj først er i traileren, er der ingenting, så han var veltilpas, da han ankom til et velkendt sted.
Ude på folden ville den største hest – en nordsvensker være venner med Sedoj, men det var han ikke helt tryg ved. Nu var han jo blevet nappet i bagdelen i en uge af fremmede heste, så han holdte sig lidt på afstand. Men det skal helt bestemt nok komme til at gå fint i løbet af et par dage. Sedoj vidste ihvertfald godt, hvor hans fold var, og ret hurtigt blev mulen sat i græsset, og han har vist ikke haft det løftet siden.
Knægten få lov til at slappe af i et par dage, og så går vi lige så stille i gang igen. Han skal lige have lov til at falde ordentlig til, inden vi sådan gå til den igen. Nu har jeg jo ikke været helt fair over for ham med de her par flytninger med kort interval, og den bedste måde at sige undskyld til Sedoj, er ved at lade ham få lov til at gå og hygge sig på folden, og så ellers bare nusse ham lidt og finde de rigtige gode kløsteder…
Det må da dælme kunne lykkes at finde et godt sted med ridehal, god stemning og rolige heste, hvor Sedoj kan blive en af flokken, uden jeg skal køre hele dagen for at passe arbejde og hest…
