Så blev det dagen, hvor Sedoj skulle flyttes. Jeg er noget nervøs for, om han overhovedet vil falde til, og hvodan det kommer til at gå, nå han nu skal være tredie hjul i en flok.
Sedoj har haft en hævet forben i den sidste uges tid, men det gik heldigvis over for et par dage siden. Jeg tør dog ikke binde an med at ride ham de 14 kilometer, og traileren er jo udelukket, så det bliver altså til en god lang gåtur, og heldigvis var vejret da med os.
Jeg havde, siden jeg besluttede mig for at flytte, fortalt Sedoj om hans nye hjem, kammerater og de skønne rideture vi kunne få i skoven. Sedoj gik bare afsted med ørene fremme på hele turen, og bortset fra et mindre tekniske uheld, hvor vi mødte en flok nysgerrige køer, som Sedoj bestemt ikke kunne lide, så foregik turen for løst træktov hele vejen.
Vi tog så en lille genvej igennem skoven, og det var noget, der passede Sedoj. Det var helt bestemt også den mest hyggelige del af turen, der ellers foregik langs vejen. De sidste 4-5 kilometer var dog noget onde efter min mening, og Sedoj var også begyndt at blive en smule træt, men vi klarede den.
Da vi kom til grusvejen, vidste Sedoj allerede, at vi skulle derind, inden jeg begyndte at gå der over. Det er utroligt, hvordan han kan opfange de små ubevidste signaler, som jeg giver. Vi blev mødt af to nysgerrige heste, som gerne ville se nærmere på, hvad Sedoj var for en, og hvad han skulle her.
Vi havde først snakket om, at Sedoj skulle have en dags tid på jordfolden, så de kunne se hinanden an, men de blev alligevel lukket sammen med det samme, og det foregik helt uden problemer. Sedoj styrede slagets gang. Når han løb, så løb de andre, og når han stoppede, så stoppede de andre også. Da den ene kom lidt for tæt på, sparkede Sedoj bagud, og så var det afklaret. Det er første gang, at han har sagt fra så tidligt. Men nu er han jo også en ældre herre med sin 8 år i forhold til deres 3 og 4 år.
Alt i alt gik det bare helt perfekt, og Sedoj blev ikke tredie hjul i flokken. Han blev bare godkendt med det samme, og der gik ikke længe, inden de alle tre stod side om side og græssede. Det er første gang, at en flytning har gået så nemt, og da de kom i boksen om aftenen, var Sedoj hverken forvirret eller nervøs. Han stod bare og nussede lidt med nabohesten, og gik så i gang med at spise sit hø.
Jeg satser stærkt på, at dette bliver den sidste flytning i Sedojs liv. Han er allerede faldet til, og bevæger sig rundt, som om han altid har været på stedet. Jeg er glad, Sedoj er glad, og jeg håber virkelig, at der ikke gå kludder i det denne gang.
