Sedoj og jeg har haft besøg af en charmerende lille ponyhingst ved navn Lukas.
Min kæreste gav mig Lukas i fødselsdagsgave, da jeg slet ikke kunne stå for den bette charmetrold.
Jeg havde selvfølgelig snakket med opstaldningsstedet, om der var plads, og om vi kunne få folden pony-sikker. Lukas var trods alt under en meter i stang. Det sagde de god for, og vi hentede så knægten, og han var bare så dygtig på turen hjem.
Lukas var ret rå. og faktisk slet ikke vant til at blive håndteret. Han havde gået alene siden han blev fravænnet, og han var lige knapt et år, da jeg fik ham.
Da vi kom hjem, blev han sat på alenefold, men dagen efter fik han så selskab af Sedoj, og det var noget, der passede dem begge.
Desværre gik tingene ikke helt som planlagt. Folden blev ikke pony-sikker, og Lukas rendte ud, da de andre heste kom på folden ved siden af. Jeg snakkede med fagfolk om mulige løsninger. Dyrlægen frarådede kastration på nuværende tidspunkt, og da der ikke blev gjort mere ved folden, så var der ikke så meget at gøre.
Jeg hyggede mig ellers rigtig meget med Lukas. På få dage lærte han at blive striglet, få renset hove, blive trukket med, og var i det hele tager blevet rigtig glad for mennesker. Men det kom ikke til at fungere på vores nuværende opstaldningssted. Det og nogle andre ting, gjorde så også, at Sedoj blev flyttet der fra før tid, men sådan kan det jo gå.
Naboen til stalden ville så gerne have en pony til deres datter. Hun var næsten lige blevet født, så der gik jo lidt tid, inden Lukas skulle bruges som ridepony, hvilket passede fint med hans alder. De ville så også skaffe ham en hoppe eller to, som han kunne nyde livet sammen med. Det var med tåre i øjnene, at jeg godtog deres tilbud om køb.